Historien om Jysk Energi

Jysk Energi A/S er et elhandelsselskab, beliggende i Holstebro. Tideligere var navnet NOE Energi A/S, men skiftede navn i 2013. Jysk Energi A/S er ejet af Jysk Energi A.M.B.A, som tideligere hed Nordvestjysk Elforsyning (NOE) a.m.b.a. der er et andelsselskab drevet efter vestjyske værdier.

Jysk Energi A.M.B.A. ejer desuden de øvrige selskaber i koncernen gennem 100% aktieandel i NOE Net A/S. Dette selskab er blandt andet medlem af brancheorganisationen Dansk Energi, samt aktionær i Vestjyske Net 60 kV A/S, Fiber Backbone A/S, Net-Sam Scada A/S og en række andre datterselskaber.

 

Jysk Energis historie i tal

1913

En række fremsynede mænd startede det der i dag hedder Nordvestjysk Elforsyning.

1914

Møde omkring drøftelsen af elektricitet til Holstebroegnen.

1923

Holstebro Oplands Elektricitetsforsyning – HOE bliver grundlagt.

1923

Selskabet er tilsluttet 12 transformerstationer, 20 km højspændingsnet og leverer strøm til 519 andelshavere.

1935

Selskabet vokser sig større og større, grundet økonomisk forbedring i landbruget og teknologisk udvikling.

1938

For at imødegå den svigtende olietilførsel under krigen etablerer HOE en ledningsforbindelse til Esbjerg og sætter vandkraftstationen ved Storåen i drift.

1940

Tyskerne beordrer HOE til at bygge 2 transformere på Rom Flyveplads samt at levere strøm til deres anlæg ved Bovbjerg Fyr.

1951

HOE påtager sig at levere strøm til en stor afvandingspumpe i Vestersø, og bygger en ca. 10 km lang højspændingsledning fra Rom til Vestersø tæt forbi Lemvig by.

1952

Efter ny aftale med Holstebro Kommune overtager HOE højspændingsnettet med transformerstationer fra Vestkraft.

1953

Omsætningen voksede stærkt, hvilket medførte at der blev indgået en aftale med elværket i Struer om fælles brug af en 60 kv station.

1955

Cheminova flytter sin fabrik til Haboøre Tange og bliver kunde hos HOE og der bliver ledt højspændingsledninger derop.

1956

Thyborøn Kommune bliver kunde hos HOE og der bliver ledt højspændingsledninger videre fra Haboøre Tange.

1957

Bestyrelsen vedtog at påbegynde opførelsen af en administrationsbygning på skivevej i Holstebro.

1958

HOEs nye administrationsbygning står klar til indvielse d. 23. juli 1958 og der bliver ansat kontorhjælp, montører, luftledningsmandskab samt købt inventar, værktøj og vogne.

1959

HOE overtager forsyningen fra jævnstrømsværket i Fousing til samtlige forbrugere i Fousing, Ølby og Asp.

1959

HOE forhandler sig til at levere strøm til Nr. Nissum Seminarie.

1962

HOE overtager Vemb Elværk og går samtidig i gang med at ombygge hele ledningsnettet fra jævnstrøm til vekselstrøm.

1963

HOE udbygger sig ledningsnet så det omfatter området omkring Bøvling.

1964

HOE købte selvskabets første kranvogn med pælebor. Hvilket ændrede de gamle arbejdsrutiner betydeligt.

1965

De forskellige jævnstrømsværker stod færdige.

1965

HOE blev selvstændigt medlem af Vestkraft.

1969

HOE overtager forsyningen det sydlige opland af Holstebro dvs. Sørvad, Nr. Felding, Nagstrup, Vind, Agerfelt, Hestbjerg, Vennevold, Råsted og Idom.

1970

HOE var på dette tidspunkt vokset med 900 nye andelshavere, og antallet af transformerstationer var forøget med 53.

1970

Lægård Landbrugsskole købte et naboareal på 6.600 kvm, beregnet til udvidelser af bygning og lager.

1971

Byggeudvidelse på 1000 kvm. Omfattede en udvidelse af den eksisterende bygning og en separat bygning til garager og bilværksted. Desuden blev der etableret et stort åbent lager til master og kabler m.m.

1975

Lejligheden ombyggedes til bestyrelseslokale, frokoststue og arkiv.

1978

Den første elproducerede vindmølle (7,5 kV) tilsluttes selskabets ledningsnet.

1978

Mindre tilbygning til to kontorer og fjernstyringsanlæg.

1979

Udvidelse af administrationsbygningen med 170 kvm og et møde lokale på 65 kvm.

1980

HOE får fjernstyring på alle 60 kV stationer.

1982

EDB system fra EDB- firmaet Burroughs, der gjorde at HOE kunne køre forbrugerafregning.

1983

Mindre tilbygning til lagerkontor og værksted.

1986

HOEs bestyrelse vedtager at luftledninger med tiden skal erstattes af jordkabler.

1988

Opførelse af fritliggende bygning på 386 kvm til grovlager og et autoværksted. Desuden blev kontoret udvidet med 70 kvm.

1990

HOE og LOE (Lemvig Oplands Elforsyning) bliver slået sammen og bliver til Nordvestjysk Elforsyning eller forkortet NOE.

1994

Udvidelse af det fritliggende3 lager, så de hidtil adskilte lager blev samlet, samt en stor ombygning af administrationsbygningen.

1996

Nabohuset blev købt, og en del af dets jordareal blev indrettet til udendørs lager.

1997

NOE besluttede at melde sig ind i ELTRA, dvs. at blive medejer.

1998

NOEs bestyrelse har besluttet at være med i ELISA pga. den nye elforsyningslov, der trådte i kraft i januar 1998.

1998

75 års jubilæum.

1998

NOE Energi A/S blev stiftet som Nordvestjysk El handel A/S

2003

Nyt afregningssystem blev taget i brug. Dette skyldes, at alle kunder pr. 1. januar 2003 blev frie el-kunder, og de skal kunne afregne.

2003

Bredbåndsinitiativ mellem NOE og 10 andre elforsynings virksomheder. Initiativet omhandler muligheden for at alle beboere i Nordvestjylland, skal kunne få bredbånd indenfor en årerække.

2003

Der blev nedtaget 42 vindmøller og opsat 8. De opsatte 8 vindmøller har en effekt på ca. 16,5MW, mens de 42, der er taget ned, havde en effekt på ca. 7 MW.

2004

NOE samt 10 forsyningsselvskaber står bag et stort infrastruktur-projekt, som vil give super hurtigt bredbånd til alle i Midt- og Vestjylland.

2004

NOE Energi A/S indledte i 2004 et samarbejde med SAS liga klubben FC Midtjylland. FC Midtjylland begyndte som den første fodboldklub at sælge elektricitet igennem deres 107 støtteklubber i regionen.

2005

Der er etableret nyt udendørs 60 kV anlæg, og nyt indendørs 10 kV anlæg. Stationens relæbeskyttelse og styring er ligeledes moderniseret.

2008

Grøn energi bliver en del af produkt porteføljen.

2009

NOE har i samarbejde med Nissum Bredning Vindmøllelaug ansøgt og fået tilladelse til at foretage en forundersøgelse omkring placeringen af møller på fjordgrundene i Nissum Bredning.

2013

NOE Energi A/S skifter navn til Jysk Energi A/S.

2013

NOE får ny administationsbygning.

2013

90 års jubilæum.

2016

1. april - Engrosmodellen går i luften, og sikre kunder i hele landet en samlet regning fra elleverandøren.