Opvask

Først og fremmest bør du fylde opvaskemaskinen helt op inden du sætter den i gang. Det giver færre opvaske – og dermed sparer du både el og vand, og samtidig holder maskinen længere.

Det er en god ide, at stille det snavsede service i maskinen straks efter brug – og lukke lågen. Det forhindrer madresterne i at tørre ind. Og så behøver du heller ikke skylle tingene af, du kan nøjes med at skrabe madresterne af. På den måde sparer du på vandforbruget.

Generelt bør du bruge det kortest mulige program og den lavest mulige temperatur, som stadig sikrer at opvasken bliver ren. Den daglige opvask klares typisk ved 50/55oC, hvor elforbruget er 10 - 20 procent mindre end ved 65oC.