Info om repræsentantskabet:

Repræsentantskabet er selskabets højeste myndighed.

Repræsentantskabet består af 112 repræsentanter, der vælges af andelshaverne ved valg i valgdistrikter.

Selskabets eller dets datterselskabers forsyningsområde er inddelt i 4 valgkredse, der er opdelt i valgdistrikter.

Antallet af repræsentanter er fordelt på følgende måde:

Kreds 1:

Distrikt 01 – Mejrup-området vælger 5 repræsentanter og 1 suppleant.

Distrikt 02 – Tvis/Mejdal-området vælger 6 repræsentanter og 1 suppleant.

Distrikt 03 – Skave-området vælger 4 repræsentanter og 1 suppleant.

Distrikt 12 – Handbjerg-området vælger 5 repræsentanter og 1 suppleant.

Distrikt 18 – Idom/Nr. Felding-området vælger 4 repræsentanter og 1 suppleant.

Distrikt 19 – Vinding/Vind-området vælger 4 repræsentanter og 1 suppleant.

 

Kreds 2:

Distrikt 04 – Bøvling/Fåre- området vælger 5 repræsentanter og 1 suppleant.

Distrikt 08 – Ølby-området vælger 6 repræsentanter og 1 suppleant.

Distrikt 09 – Vemb/Bækmarksbro-området vælger 7 repræsentanter og 1 suppleant.

Distrikt 10 – Linde-området vælger 5 repræsentanter og 1 suppleant.

Distrikt 11 – Hjerm-området vælger 5 repræsentanter og 1 suppleant.

 

Kreds 3:

Distrikt 05 – Nr. Nissum/Gudum-området vælger 7 repræsentanter og 1 suppleant.

Distrikt 07 – Humlum-området vælger 5 repræsentanter og 1 suppleant.

Distrikt 41 – Lemvig by vælger 16 repræsentanter og 2 suppleanter.

 

Kreds 4:

Distrikt 23 – Dybe/Lomborg/Fjaltring-området vælger 9 repræsentanter og 1 suppleant.

Distrikt 24 – Harboøre-området vælger 6 repræsentanter og 1 suppleant.

Distrikt 25 – Houe-området vælger 7 repræsentanter og 1 suppleant.

Distrikt 26 – Thyborøn-området vælger 6 repræsentanter og 1 suppleant.

Sådan bliver du valgt til repræsentantskabet

Repræsentanterne vælges for en 2-årig periode, og der afholdes derfor valg hvert andet år i den enkelte kreds. Perioden begynder og slutter ved starten på den følgende ordinære generalforsamling. Genvalg er muligt. Kreds 1 og 3 afholder valg i lige år. Kreds 2 og 4 afholder valg i ulige år.

Valgmøderne skal finde sted et centralt sted indenfor de enkelte kredse, og valgmødet annonceres med tidligst 4 ugers og senest 8 dages varsel. Valgene afholdes inden årets udgang.

Hver andelshaver/husstand har én stemme.

Andelshaveren kan overdrage stemmeret og valgbarhed til anden myndig person, som i folkeregisteret er tilmeldt installationsadressen.

Andelshavere, der er juridiske personer herunder offentlige myndigheder, kan afgive stemme og er valgbare ved personer, der er tegningsberettiget for den pågældende juridiske person eller ved ansatte, der er befuldmægtiget hertil.

En andelshaver, der ejer eller har rådighed over mere end én installation, kan selv eller ved en stemmeberettiget højst afgive to stemmer uanset antallet af installationer. En andelshaver eller en stemmeberettiget i henhold til pkt. 5.8 kan ud over egen stemme afgive én stemme i henhold til fuldmagt fra en anden andelshaver. Ingen kan således afgive mere end 2 stemmer inkl. stemme på grundlag af fuldmagt. Fuldmagten skal være skriftlig, dateret og være gyldig i højst 12 måneder.

Valgbar til repræsentantskabet er enhver, som har valgret, eller tilhører dennes husstand.

Repræsentanter skal være myndige personer og må ikke være under værgemål eller samværgemål. Skulle valget af repræsentanter, respektive suppleanter, ikke kunne finde sted på de ordinære valgmøder i tilfælde af manglende fremmøde eller utilstrækkeligt antal kandidater, udpeges de manglende repræsentanter og eventuelle suppleanter af bestyrelsen.

Hvis en repræsentant ikke længere opfylder betingelserne for at være repræsentant, indtræder suppleanten for den resterende del af valgperioden. En valgt repræsentant, der ophører med at være andelshaver i det distrikt, denne er valgt, men som fortsat er andelshaver i selskabet, kan forblive som repræsentant for det pågældende valgdistrikt, indtil valgperioden udløber.

Repræsentantskabsmedlem hos Jysk Energi

Som medlem af Jysk Energis repræsentantskab deltager du i to årlige møder, generalforsamlingen, som afholdes i april måned, og ordinært repræsentantskabsmøde der afholdes i oktober måned. Derudover er der årligt arrangeret en studietur for repræsentantskabet.

Jysk Energi udsender løbende relevante informationer/nyheder til repræsentantskabsmedlemmerne.